Hasselnødderoulade med Hindbærflødeskum

Ingredienser

  • 100 g ristede Hasselnødder
  • 5 delte æg
  • 185 g Sukker
  • 1 tsk Vanilleessens
  • 50 g Mel
  • 1/3 tsk Bagepulver
  •  <b>Pynt:</b>
  •  Flødeskum
  •  Hindbær
  •  <b>Hindbærflødeskum:</b>
  • 1 3/4 dl Piskefløde
  • 200 g let mosede Hindbær
  • 1 spsk Sukker
  • 1 spsk Cognac

Fremgangsmåde

Til 8 personer.

Forvarm ovnen til 180°C. Beklæd en bageplade med bagepapir, og smør papiret. Drys med lidt sukker.

Hak hasselnødderne fint i en foodprocessor i 15 sekunder.

Pisk æggeblommer og sukker tykt og lyst med en elpisker, tilsæt vanille.

Pisk æggehviderne til stift skum i en tør, ren skål. Vend hviderne og det sigtede mel i æggeblommerne med en metalske, en tredjedel ad gangen. Vend nødderne i sammen med den sidste tredjedel.

Kom blandingen i formen, og glat overfladen. Bag 15 minutter, indtil dejen er lysebrun og føles elastisk. Vend den ud på et tørt viskestykke dækket med bagepapir, som er drysset med sukker. Lad den hvile 1 minut.
Rul forsigtigt dejen sammen med papiret, ved hjælp af viskestykket. Lad den afkøle 5 minutter. Rul den ud igen, og fjern papiret.

Til hindbærflødeskummet piskes fløden til stift skum. Hindbær, sukker og cognac vendes i.

Fordel flødeskummet over kagen, men lad en 1,25 cm kant være fri. Rul forsigtigt rouladen sammen igen, og læg den i køleskab i 2 timer, før den serveres. Pynt med flødeskum og hindbær.

Opskrift indsendt af Anne Nørgaard Kristensen


Bedømmelser

Der er endnu ingen bedømmelser for denne opskrift. Vær den første til at skrive en!

Skriv en bedømmelse
Vælg en bedømmelse

Ingredienser brugt i denne opskrift


Andre opskrifter i samme kategori


Populære fra andre kategorier i Bagværk