Opskrifter » Supper » Varme Supper » Knudekålsuppe
Knudekålsuppe opskrift
Ingredienser
- 1 kg knudekål (glaskål)
- 1 liter grøntsagsbouillon
- 2 æggeblommer
- Salt
- Peber
Opskrift indsendt af Anne Nørgaard Kristensen
Sådan laver du Knudekålsuppe:
Skær den skrællede knudekål i små terninger og kom dem i en gryde sammen med suppen. Kog grøntsagerne godt møre.
Tag ca. ½ dl af den kogte knudekål fra og gnid resten gennem en sigte eller kom den i blender. Hæld suppe og puré tilbage i gryden sammen med grøntsagsterningerne. Bring suppen til kogepunktet.
Pisk æggeblommerne sammen i en skål med lidt af den koghede suppe. Hæld det tilbage i gryden, mens der røres. Bring netop til kogepunktet - suppen må ikke koge, så skiller den og bliver grynet. Smages til med salt og peber.
Det vil klæde den bleggule suppe med et drys hakket persille eller en god dusk brøndkarse over inden den serveres.

Hvis du har lavet denne opskrift, så tag et billed af den færdige ret og send det til os, og få det vist her.
