Svampefyldte Peberfrugter

(1 bedømmelser)

Ingredienser

  • 2 skiver Fuldkornsbrød
  • 1 dl Kaffefløde
  • 300 g Champignon
  • 3 Forårsløg
  • ½ bundt Dild
  • ½ bundt Persille
  • 125 g Gryére
  • 3 spsk Olie
  • 4 Peberfrugter
  • ½ tsk Salt
  • 1/8 tsk hvid Peber
  • 2 spsk Tomatpuré
  • 4 spsk Grøntsagsbouillon
  • 1 dl Creme fraiche

Fremgangsmåde

Skær brødet i tern og lad dem trække i fløden i 30 minutter. Rens svampene og skær dem i små tern. Skyl forårsløgene og skær dem småt ud.

Skyl krydderurterne, tør dem og hak dem fint. Riv osten fint.

Opvarm olien. Steg løg og svampe 3 minutter ved jævn varme. Lad det køle af.

Skyl peberfrugterne og tør dem. Skær et låg af dem i toppen og en tynd skive i bunden på peberfrugterne. Fjern kerner og mellemvægge. Drys dem indvendigt med salt og peber.

Mos brødet med en gaffel. Rør det med 1 spsk tomatpuré. Tilsæt forårsløg, svampe og de hakkede krydderurter. Tilsæt 2/3 af osten. Fyld peberfrugterne, drys resten af osten på og læg låget på. Stil peberfrugterne i en gryde.

Bland bouillon og tomatpuré med creme fraiche og hæld det over. Bring i kog. Kog under låg ved svag varme 30-40 minutter.

Opskrift indsendt af Anne Nørgaard Kristensen


Bedømmelser

Susanne

Super hyggelig ret. Fyldet med svampe og ost blev virkelig lækkert og cremet. Jeg serverede dem med en frisk salat til. En fin klassiker, men den skal lige have lidt tid i gryden.

Skrevet d. 29-04-2024
Skriv en bedømmelse
Vælg en bedømmelse

Ingredienser brugt i denne opskrift


Andre opskrifter i samme kategori


Populære fra andre kategorier i Vegetar Retter