Tomat Chutney

(2 bedømmelser)

Ingredienser

  • 2 spsk Tamarindemos
  • 450 g skrællede og hakkede Tomater
  • 2 fed hakket Hvidløg
  • 1 tsk Sukker
  • 1 tsk Chilipulver
  • 1 tsk Salt
  • 1/4 tsk Gurkemeje
  • 1 spsk Jordnøddeolie
  • 6 Karryblade
  • 1/4 tsk brune Sennepsfrø
  • 1 knsp Dyvelsdræk

Fremgangsmåde

Kom tamarindemosen i en ovnfast skål. Hæld kogende vand over, til mosen er dækket, og lad den stå i 10 minutter.
Brug en teske til at mase mosen og frigøre fibre og frø. Si den derefter ned i en skål. Pres mosen med bagsiden af skeen for at få så meget saft med som muligt. Smid tamarindemosen væk, og sæt saften til side.

Kom tomaterne i en stor gryde ved middel varme. Tilsæt hvidløg, sukker, chilipulver, salt, gurkemeje og tamarindesaft. Bring blandingen i kog under omrøring. Skru ned til svag varme, og lad det simre i 10 minutter, så smagen fra de forskellige ingredienser kan blandes, og blandingen kan blive tykkere. Rør engang imellem. Tag gryden af varmen, og sæt den til side, til chutneyen er helt afkølet.

Hæld chutneyen i en blender, og kør, til massen er jævn og glat. Hæld den på et glas med tætsluttende låg (ikke metallåg), men sæt ikke låget på.

Opvarm olien på en pande ved middel varme. Kom karryblade, sennepsfrø og dyvelsdræk på, og steg under stadig omrøring i 30 sekunder, eller til frøene begynder at sprutte. Pas på, at de ikke brænder på.

Hæld krydderiblandingen i chutneyen, og bland godt. Nu er den klar til servering. Den kan også afkøles i glasset. Sæt derefter låg på, og opbevar den i køleskabet i op til 2 uger.

Opskrift indsendt af Anne Nørgaard Kristensen


Bedømmelser

Trine

Ej, den her chutney er bare et hit! Det er lidt arbejde med alle krydderierne, men smagen er helt fantastisk og langt bedre end dem man køber. Jeg spiste den til grillmad og den var *perfekt*. Skal klart laves igen!

Skrevet d. 17-08-2021
Tove

Mega lækker chutney! Den har en skøn balance mellem sødt og stærkt, præcis som jeg kan lide det. Processen er lidt lang med alt det krydderi, men helt klart tiden værd. Den er super på ostemaden.

Skrevet d. 01-07-2020
Skriv en bedømmelse
Vælg en bedømmelse

Ingredienser brugt i denne opskrift


Andre opskrifter i samme kategori


Populære fra andre kategorier i Tilbehør