Rugbrødsmuffins med Æble & Chokolade

Ingredienser

  • 1 kg Rugbrødblanding
  •  Gær
  • 3 æbler
  • 100 g Mørk chokolade
  • 2 spsk Akaciehonning
  • 50 g Sesamfrø
  •  Vand

Fremgangsmåde

Rør rugbrødsblandingen sammen efter anvisningen på pakken.

Vask æblerne, fjern kernehuset og riv dem groft.

Hak chokoladen groft.

Rør æbler, chokolade og honning i dejen og tilsæt så meget ekstra vand, at dejen får konsistens som tyk havregrød. Den skal ikke være lige så fast som til almindeligt rugbrød.

Hæld dejen i muffinsforme og drys med sesamfrø på toppen.

Lad dine muffins hæve i 1-1½ time under et viskestykke. Opvarm i mellemtiden ovnen til 200°C (varmluft).

Bag dem i 15 minutter - afhængig af størrelsen. Det er vigtigt, at de ikke får for meget, så de bliver tørre. Tjek med en strikkepind eller tandstik.

Lad dem køle af og brug dem i madpakken eller som en snack i ulvetimen :-)

Opskrift indsendt af Anne Nørgaard Kristensen


Bedømmelser

Der er endnu ingen bedømmelser for denne opskrift. Vær den første til at skrive en!

Skriv en bedømmelse
Vælg en bedømmelse

Ingredienser brugt i denne opskrift


Andre opskrifter i samme kategori


Populære fra andre kategorier i Bagværk