Ristede Kartofler med Bønner & Mayo

(2 bedømmelser)

Ingredienser

  • 500 g små Kartofler
  • 1 tsk Spidskommen
  • 1 spsk Olivenolie
  • 150 g grønne Bønner
  • 250 g Cherrytomater
  • 1 Pasteuriseret æggeblomme
  • 1-2 spsk Citronsaft
  • ½ dl Vindruekerneolie
  • 150 g Skyr
  •  Salt
  •  Peber

Fremgangsmåde

Til 4 personer.

Skrub kartofler og vend dem med spidskommen og olivenolie.

Læg dem i en bradepande med bagepapir og bag dem i 30 minutter ved 200°C

Blanchér bønnerne i 5 minutter i letsaltet vand. Skyl dem med koldt vand.

Del tomaterne i halve.

Rør en mayonnaise sammen af æggeblomme med 1 spsk citronsaft og lidt salt.

Tilsæt olien lidt ad gangen til det tykner. Vend skyr i og smag til med salt og peber.

Fordel mayonnaise på et fad og kom kartofler, bønner og tomater over. Drys evt. med lidt timian.

Opskrift indsendt af Anne Nørgaard Kristensen


Bedømmelser

Charlotte

Hvor var den bare lækker! Super nem at bikse sammen efter en lang dag, og den hjemmelavede mayo med skyr løfter virkelig hele retten. Kartoflerne blev dejligt sprøde. Giver den 5 stjerner – den ryger direkte i vores faste rotation herhjemme.

Skrevet d. 22-10-2024
Martin

Lækker twist på kartofler! Spidskommen er et hit. Jeg er vild med den der skyr-mayo, det gør retten meget mindre tung. Super nem aftensmad, som hele familien gad spise. Klart en keeper i hverdagen.

Skrevet d. 11-09-2022
Skriv en bedømmelse
Vælg en bedømmelse

Ingredienser brugt i denne opskrift


Andre opskrifter i samme kategori


Populære fra andre kategorier i Tilbehør