MadKampen » Artikler » Eksotiske Frugter

Print artikel om Eksotiske Frugter Print denne side

Eksotiske Frugter

Skrevet d. 05-19-2011
Papaya har en grøn, gul eller orange skal. Frugtkødet er gult med en saftig, syrligtsød smag. Man fjerner som regel de små sorte kerner i midten, de kan være beske. Spises som melon.
Vælg papayafrugter hvor mindst halvdelen af frugten er gul. De grønne frugter er plukket for tidligt og er endnu ikke modne.

Guava har et kompakt frugtkød med smag af figen og pære. Frugten er moden, hvis den giver lidt efter når du trykker på den. Den indeholder kerner som kan spises. Smager godt som mos og marmelade eller til blendede frugtdrinks, saucer eller sorbet.
Guava kan opbevares koldt i op til 4 dage.

Blodappelsinen har oftest mange kerner men et udsøgt frugtkød og -saft. Både af blodappelsin kan anvendes til dekoration og pynt.
Opbevar blodappelsiner i køleskabet. De holder sig i ca. 2 uger.

Carambole eller stjernefrugt, har fået sit navn efter den fine form som skiverne får. Med sin friske citrusagtige smag er carambolen en både velsmagende og smuk dekoration. Den skal ikke skrælles.

Passionsfrugten har blødt, gyldent frugtkød med små spiselige kerner. Anvend passionsfrugten fx som topping til frosne desserter.
Passionsfrugten kan holde sig i køleskab i op til 5 dage. Læg dem i en plastikpose.

Mangoen har et meget blødt frugtkød som man skal være forsigtigt med når kernen fjernes. Det saftige mangokød smager som en blanding mellem fersken, banan og appelsin. God at spise som den er eller at blende til sauce.
Undgå mangofrugter med grøn-grå skal. De er ikke modne og smager ikke godt. Vælg de rød-gule med sød, god duft.

Kiwi har en syrligtsød, forfriskende smag som minder om stikkelsbær. De delikate frugtkød er lysegrønt med små spiselige kerner. Frugten dyrkes i stor stil på New Zealand.
Kiwifrugterne skal være en anelse bløde. De kan holde sig i køleskab op til 3 uger.






Flere artikler

  1. At Dampe

    http://www.madkampen.dk/p/at-dampe
    Dampning er en sund og skånsom tilberedningsmetode som lader råvarerne bevare både smag, farver og næringsstoffer. Dampkogningsmetoden ...

  2. Hjemmelavet Italiensk mad der får en restaurant i Toscana til at blegne

    http://www.madkampen.dk/p/hjemmelavet-italiensk-mad-toscana
    ...

  3. Udskæringer af Svinekød

    http://www.madkampen.dk/p/udskaeringer-af-svinekoed
    Svinekød er trods alle diskussioner påskønnet af mange. Det er velsmagende, saftigt og relativt billigt. Desuden indeholder svinekød vig...