MadKampen » Artikler » Udskæringer af Svinekød

Print artikel om Udskæringer af Svinekød Print denne side

Udskæringer af Svinekød

Skrevet d. 05-19-2011
Grisens nakke anvendes til både gryderetter og hakket kød, men også som hel steg. Den er marmoreret, dvs. har fedt mellem muskelfibrene, og bliver derfor meget saftig ved tilberedningen.

Svineskank er der mange som holder af, Den bageste skank er mere kødfuld end den forreste.
En ret med svineskank behøver ikke være fed. Hvis man fjerner det ydre fedtlag under sværen, så falder fedtindholdet betydeligt.

Boven sidder på grisens forreste del og er meget velegnet til stegning. Den sælges fersk, saltet eller røget; i hele stykker, som småkød eller i skiver. Den kan mange gange erstatte skinken og du får magert hakket kød fra boven.
Bovbladsstegen er god at ovnstege og det er godt at fylde den med svesker eller æbler.

Skinken er den mest kødfulde del af grisen. Fersk skinke findes hel eller udskåret, med eller uden ben; anvendes blandt andet til flæskesteg.
Den sælges også i skiver uden ben som skinkeschnitzler. Schnitzler kan steges panerede fx som wienerschnitzler eller fyldes og steges til roulader.
Saltet skinke findes hel eller udskåret med eller uden ben. Den sukkersaltes og koges eller ovnsteges.
Røget skinke findes hel eller i skiver.

Svinekoteletter skæres enten af mellemkammen eller nakkekammen. Nogle gange sidder mørbraden tilbage på kammen.

Mørbraden er den dyreste, møreste og magreste del af grisen. Den er god enten stegt i skiver, såkaldte medaljoner, eller helstegt.






Flere artikler

  1. Mexicansk Mad - Opskrifter og inspiration

    http://www.madkampen.dk/p/det-mexicanske-koekken
    Mexicansk mad er meget varieret, ja næsten ligeså varieret som Mexicos klima og landskaber, der spænder fra endeløse ørkenområder til ...

  2. Eksotiske Frugter

    http://www.madkampen.dk/p/eksotiske-frugter
    Udforsk det brede udbud af eksotiske frugter i dit supermarked. Her lærer du hvad nogle af dem kan anvendes til. De fleste tropiske frugter...

  3. Den vidunderlige Pizza

    http://www.madkampen.dk/p/pizza
    Vi kender alle til pizza i dag, men ved du hvordan det hele startede? Det er noget med dronning Margherita og det italienske flag...læs mer...