Kerneknækbrød

(2 bedømmelser)

Ingredienser

  • 1 dl Sesamfrø
  • 1 dl Hørfrø
  • 1 dl Solsikkekerner
  • 1 dl usaltede Græskarkerner
  • 1 dl Havregryn
  • 3½ dl Mel
  • 1 1/4 dl Olie
  • 1 tsk Salt
  • 1 tsk Bagepulver
  • 2 dl Vand

Fremgangsmåde

Alle ingredienserne blandes sammen i en skål og røres godt sammen med hånden (husk at vaske hænder først).

Dejen bredes tynd ud på 2 bageplader, som bages ved 175°C i ca. 12-15 minutter, til de er lysebrune.

Mens knækbrødet endnu er varmt, skæres det ud i passende stykker.

OBS! Knækbrødet skal opbevares som småkager i en tætlukket dåse, inde i skabet. Bruger man græskarkerner med salt, bør man undlade den teskefuld salt, der ellers kommes i.

Opskrift indsendt af Anne Nørgaard Kristensen


Bedømmelser

Torben

De her knækbrød er super nemme. Det er lige min stil, at man bare skal smække det hele sammen i en skål. De smager vildt godt, især til morgenmaden. Eneste minus er, at det er lidt bøvl at skære dem pænt. Men 4 stjerner herfra.

Skrevet d. 05-09-2023
Morten

Det var virkelig nemt at bikse sammen. Man skal bare huske at røre godt med hånden, haha. Smager fint, men jeg synes måske det blev lidt kedeligt i længden. Godt til en hurtig snack, når man gider.

Skrevet d. 07-01-2022
Skriv en bedømmelse
Vælg en bedømmelse

Ingredienser brugt i denne opskrift


Andre opskrifter i samme kategori


Populære fra andre kategorier i Bagværk