Jordbærtrifli

(2 bedømmelser)

Ingredienser

  • 400 g friske Jordbær
  • 100 g Sukker
  • 150 g Makroner
  • 6 spsk Portvin
  • ½ liter Jordbæryoghurt
  • ½ liter Piskefløde
  • 2 spsk Sukker

Fremgangsmåde

Jordbærrene renses, skæres i skiver og drysses med sukker.

Makronerne knuses og kommes i dessertglas eller en skål så de dækker bunden. Hedvinen (portvin eller sherry) hældes henover. Jordbærrene fordeles ovenpå.

Yoghurt og sukker røres sammen. Fløden piskes stiv og vendes i yoghurten. Hæld cremen henover jordbærrene. Pynt med flødeskum og jordbærskiver.

Lad den stå og trække i køleskab i 4-5 timer inden servering.

Opskrift indsendt af Anne Nørgaard Kristensen


Bedømmelser

Helle

Super god opskrift. Så nem at lave, og smagen er bare helt rigtig til sommer! Jeg brugte portvin, og det gav lige det ekstra pift. Den skal helt klart laves igen!

Skrevet d. 22-01-2025
Lene

Virkelig nem jordbærtrifli at bikse sammen. Den smager helt fint og er en god gammeldags dessert, der fungerede godt til søndagskaffen. Den er lidt tung, men sådan skal det jo være.

Skrevet d. 13-03-2023
Skriv en bedømmelse
Vælg en bedømmelse

Ingredienser brugt i denne opskrift


Andre opskrifter i samme kategori


Populære fra andre kategorier i Desserter