Ingredienser

  • 4 dl Vand
  • 55 g Sukker
  • ½ tsk Salt
  • 75 g Smør
  • 250 g Hvedemel
  • 1 stang Vanille
  • 2 æg
  • 1 pakke Palmin

Fremgangsmåde

4-6 personer.

Vand, sukker, vanillekorn, salt og smør varmes op i en gryde til det begynder at boble.

Tag gryden af varmen, og tilsæt mel mens der røres kraftigt. Rør til dejen er glat (brug evt. en røremaskine).

Rør et æg i ad gangen - dejen skal være blød og lækker.

Opvarm palminen i en tykbundet gryde. Tjek om den er varm nok med den træede ende af en tændstik. Hvis palminen er varm nok, skal det syde omkring tændstikken.

Brug nu en stjernetylle til at forme små churros ned i olien. Lad dem stege til de er gyldne, vend dem, så de bliver gyldne på begge sider.

Læg de færdige churros på fedtsugende papir. Servér dem mens de stadig er lune og sprøde. De kan spises med mange forskellige ting: sukker, softice, kanelsukker, marmelade, chokoladesauce og meget andet.

Opskrift indsendt af Anne Nørgaard Kristensen


Bedømmelser

Janni

De smagte vildt godt! Det er lidt et rod med olien, men resultatet var virkelig sprødt og lækkert. Vi lavede dem med kanelsukker til filmaften. Helt sikkert en god opskrift til en hyggedag.

Skrevet d. 03-09-2024
Susanne

Jeg var altså lidt nervøs for friturestegningen, men det gik super nemt! De blev helt fantastisk sprøde og smagte lige som dem, man kender. Mega lækker opskrift til weekendhygge. Helt klart 5 stjerner herfra.

Skrevet d. 23-04-2023
Skriv en bedømmelse
Vælg en bedømmelse

Ingredienser brugt i denne opskrift


Andre opskrifter i samme kategori


Populære fra andre kategorier i Desserter