Fremgangsmåde
- Kog 1½ dl af mælken op sammen med chokoladen i en gryde. Pisk eller rør konstant for at undgå, at det brænder på.
- Pisk hvedemelet ud i den resterende mælk og tilsæt det til chokolade-mælken. Kog blandingen godt igennem.
- Skru ned for varmen. Pisk æggeblommer og sukker i, og varm op til kogepunktet under konstant piskning.
- Tag gryden fra varmen og lad dejen køle af, mens du rører af og til.
- Pisk æggehviderne helt stive og rør maizenamel forsigtigt i.
- Vend forsigtigt de stive æggehvider i den afkølede dej.
- Pensl en souffléskål omhyggeligt med margarine og drys med sukker.
- Hæld dejen i skålen, så den når 2/3 op.
- Bag souffléen ca. 25 minutter ved 225°C. Åbn ikke ovndøren under bagningen, da souffléen kan falde sammen.
- Drys med flormelis før servering.
Tips og Variationer
For at opnå den perfekte soufflé, skal alle ingredienser være i stuetemperatur før brug, og det er vigtigt at være nænsom, når æggehviderne vendes i dejen.
Opskrift indsendt af Anne Nørgaard Kristensen





