Pikant Laks med Timiangulerødder & Krydret Kartoffelmos

(2 bedømmelser)

Ingredienser

  • 4 stykker Laks
  • 700 g Kartofler
  • 500 g Gulerødder
  • 1 pakke Pikantost
  •  Timian
  • 2 store Pastinakker
  •  Hvidløg
  •  Olivenolie
  •  Salt
  •  Peber
  •  Mælk

Fremgangsmåde

Skræl kartofler, gulerødder og pastinak.

Skær kartoflerne og pastinak i små stykker, og kog dem møre i vand uden salt.

Imens gøres laksen klar. Læg laksestykkerne i et ildfast fad, og krydr dem godt med salt og peber. Smør et generøst lag pikantost på hver filet. Bag laksen i en forvarmet ovn ved 175°C i 15-20 minutter.

Skær gulerødderne i nogle fine stykker/både, og kom dem i en gryde med lidt olivenolie. Tilsæt timian, og ryst gryden lidt, så det hele bliver godt blandet. Lad det dampe/stege under låg i 10-15 minutter. Rør i gryden undervejs, så de ikke brænder på.

Når kartofler og pastinak er kogt møre, hældes vandet fra, og de kommes i en skål. Pisk/mos dem sammen, og tilsæt lidt mælk ad gangen. Tilsæt en smule smør, frisk knust hvidløg, lidt timian, salt og peber. Rør det hele godt sammen, og server sammen med laks og gulerødder.

Opskrift indsendt af Anne Nørgaard Kristensen


Bedømmelser

Tina

Super god hverdagsmad! Laksen med osten var *spot on* og gav masser af smag. Mosen er også lækker med det der hvidløg og timian. Helt klart værd at prøve, hvis man vil have noget nemt. Det tog lige den tid, det skulle.

Skrevet d. 12-09-2024
Tove

Super god hverdagsmad! Laksen med pikantost var virkelig lækker, og mosen med pastinak er et genialt twist. Det var lige lidt bøvlet at lave alle delene, men smagen var i top. Helt klart fire stjerner herfra.

Skrevet d. 08-02-2020
Skriv en bedømmelse
Vælg en bedømmelse

Ingredienser brugt i denne opskrift


Andre opskrifter i samme kategori


Populære fra andre kategorier i Hovedretter