Fremgangsmåde
Skræl kartoflerne og kog dem møre. Pres kartoflerne. Finhak løget. Lad bulguren trække i vand 10 minutter, hæld vandet fra. Bland kartofler, løg, bulgur, æg, ost, purløg, persille, citronskal, citronsaft og peber i en skål.
Bred blandingen ud på en tallerken. Del i 8 lige store dele. Drys et skærebræt med mel og form stykkerne til aflange kroketter. Køl kroketterne 10 minutter i fryseren.
Pisk æg og vand i en skål. Bland rasp og parmesanost. Hæld blandingen på en tallerken.
Vend kroketterne i æggeblandingen. Rul dem i raspen. Køl yderligere 30 minutter. Læg dem på pladen, stænk med olie og bag i 20 minutter. Servér dem varme.
Opskrift indsendt af Anne Nørgaard Kristensen





