Chokobudding

(1 bedømmelser)

Ingredienser

  • 8 skiver hvidt Brød
  • 15 g Smør
  • 50 g revet Chokolade
  • 1 æg
  • 2 æggeblommer
  • 1 dl Sukker
  • 2 spsk Kakao
  • 3 dl Mælk
  •  Flormelis

Fremgangsmåde

Sæt ovnen på 175°C. Smør et ovnfast fad (ca. 1 liter) med smør. Skær brødskiverne diagonalt til trekanter.

Smør brødskiverne med smør og læg dem med smørsiden nedad i fadet. Drys halvdelen af chokoladen over. Læg resten afbrødet ovenpå og drys resten af chokoladen på. Pisk æg, æggeblommer, sukker og kakao sammen i en skål til en ensartet masse.

Opvarm forsigtigt mælken til der dannes bobler i kanten (lad ikke mælken koge, for så stivner æggene når mælken hældes i blandingen). Pisk forsigtigt mælken i kakaoblandingen og hæld det derefter over brødet. Lad det stå i 5 minutter.

Tryk brødet ned i væsken og stil det ovnfaste fad i en bradepande. Fyld bradepanden med kogende vand så det står halvt op af siden på fadet. Bag i 30 minutter til æggemassen er fast. Servér varm eller kold pudret med flormelis.

Opskrift indsendt af Anne Nørgaard Kristensen


Bedømmelser

Maria

Okay, det her er simpelthen for godt! Tænkte det var besværligt, men det er faktisk ret nemt at bikse sammen, og smagen er bare 10/10. Perfekt hygge-dessert til de kolde aftener. Helt klart en keeper!

Skrevet d. 02-10-2024
Skriv en bedømmelse
Vælg en bedømmelse

Ingredienser brugt i denne opskrift


Andre opskrifter i samme kategori


Populære fra andre kategorier i Desserter